søndag den 14. august 2011

Terkel Christiansen

Terkel Christiansen

Efter kostskolelivet var det en mild overgang at komme til militæret, og umiddelbart efter
studentereksamen aftjente jeg min værnepligt i Flyvevåbnet, hvorefter jeg læste økonomi på
Århus Universitet. Det var en god tid, hvor jeg holdt kontakt med øvrige fra 1961-holdet. Under
studiet havde jeg praktikophold i dels Gulf Oil Company i Kansas City og senere i en regional bank i
Toulouse. (Olesens fransk-undervisning var ikke forgæves).

1971 blev jeg ansat på Samfundsvidenskab Odense Universitet (senere SDU), hvor jeg gradvist
gjorde karriere som universitetsforsker. I 1991 var jeg blandt nogle få, der dannede en enhed for
Sundhedsøkonomi, som gradvist voksede til en gruppe på nu 30 personer. Jeg har haft opgaven
at være enhedens leder i 12 år. Ved universitetet har jeg undervist i adskillige discipliner inden
for samfundsvidenskab, ligesom jeg tillige har undervist i en årrække på masteruddannelser ved
Københavns og Århus Universitet. Min forskning har været præget af spændende internationalt
samarbejde om især en række EU-projekter.

Jeg blev gift i 1974 og har to voksne døtre. Fyn er fin, og vi er bosat i Dyrup ved Odense og har et
sommerhus ved Kerteminde.

Det er min plan, at jeg vil trække mig tilbage som emeritus, når jeg bliver 70 år i 2012, men stadig
have en kontakt til universitetet og varetage nogle opgaver her såvel som internationalt.

Udvidet CV og publikationsliste findes på følgende hjemmeside, der linker til et udvidet CV (pdf) i
øverste venstre hjørne: http://www.sdu.dk/ansat/tch.aspx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar