søndag den 14. august 2011

Jens Herman Jensen

”Blå bog” for Jens Herman Jensen

Udbyttet af de 50 år - siden studentereksamen på VGT i 1961 - kan opsummeres således:

  • 1 uddannelse (civilingeniør M)
  • 2 arbejdsformer (ansat på De Danske Sukkerfabrikker og selvstændig)
  • 5 forskellige adresser (nu Ulfborg i Vestjylland)
  • 4 børn
  • 25 patenter (ca)
  • 1 konkurs
  • 1 skilsmisse
  • 1 kone
  • 3 svigerbørn
  • 4 børnebørn

- eller således:
 
  • Det værste ved dyrekøbte erfaringer er, at man for sjældent får lejlighed til at anvende dem til noget.
  • Det bedste og måske egentlige udbytte af de 50 år har været at sætte børn i verden, kunne forsørge dem og gøre dem klar til at flyve fra reden - og se dem være i stand til at klare sig.
  • Det mest mærkværdige er, at der allerede er gået 50 år – lysten til at fortsætte et aktivt arbejdsliv sammen med min kone er lige usvækket!

- eller med mange flere detaljer og oplysninger, som jeg nok hverken har tid til eller talent for at
viderebringe …

Ingen kommentarer:

Send en kommentar