torsdag den 18. august 2011

Peter Morthorst


Blå bog:   Peter Morthorst-Jensen, 
Flintebakken 42, 8240 Risskov

Privat:
Blev gift 1965 med Lise, der er uddannet lærer. Hun har virket 5 år som lærer i Gl.Holte, Kbh. Vi har sammen børnene Jakob (kreativ & koordinator for faglige netværk i Ingeniørforeningen i Danmark(IDA)), Christine, der er sundhedsplejerske i Viborg, Daniel, der bor i Hässelholm i Sverige og er produktgruppechef i Danske Trælast derovre, Simon statsaut.revisor og partner i InfoRevision i Kbh. og Andreas, der også er statsaut. revisor fra PWC, men for nylig skiftet til Director of group accounting and reporting i Scandinavian Tobacco Group, Kbh. Vi har 4 børnebørn.  
I 1970 flyttede vi fra Holte til Solbjerg ved Århus, og i 1976 til Kanehaven, Risskov for derefter i 2001 at flytte til Flintebakken, hvor vi bor nu.

Uddannelse og arbejde:

Jeg startede studierne i 1961 og i 1967 blev jeg færdig som civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i Lyngby med specialer i anvendt matematik, management science og elektronik/IT. Blev straks efter uddannelsen indkaldt som værnepligtig i 1967. Blev løjtnant af reserven med tjeneste ved Forsvarets Forskningsråd, Østerbrogades Kaserne, Kbh. Det meste af tiden gik med at programmere et system  til dynamisk frekvensanalyse af ændringer i jordens magnetfelt. Samtidigt arbejdede jeg fra Christian Rovsing - vi var ikke flere end vi kunne sidde rundt om et stort spisebord.   
I 1969 - 1970: Konsulent ved Operations Analysis Corp., Kbh.  
1970 - 1975:  Seniorkonsulent i managementafdelingen i Revisionsfirmaet Seier-Petersen, Århus (senere omdannet til PricewaterhouseCoopers, PWC). Rådgiver i IT og arbejde med budgetsystemer&simulering.  
1975 - 2003: Egne virksomheder P. M. Management Data ApS og Morthorst Management Service. Systemudvikling og salg af HW+SW primært på Hewlett-Packard computere. Det var programmer til økonomistyring, produktionsplanlægning og booking på hoteller og konferencecentre. Der ud over mange forskellige specialprogrammer - der kan næves IT til Superchansen, analyse af aktie- og valutakurser og budgetsimuleringer. Solgte virksomhederne i 2003 til PBJ Consult A/S.  
Siden har jeg arbejdet på deltid med rekruttering/headhunting og køb- og salg af virksomheder for Abilon Search og Management Aps, Hinnerup. Det har været spændende at møde mange forskellige mennesker og udarbejde deres personprofiler (DISC og tænkestilsanalyser). 

Fritid:

Lise og jeg er kommet i forskellige kristne kredse - sognegårde, missionshuse og selvfølgelig kirker.
I 1970'erne blev jeg medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse og medforfatter til flere af partiets politiske programmer. Medlem af Aarhus Byråd 1974 - 1978. Medlem af kulturelt udvalg, og var bl.a. med i beslutningen om byens Musikhus. I 1990-erne tabte jeg interessen for politik. 
Vi har i over 30 år brugt meget tid i vort sommerhus ved Virksund, som vi netop har solgt. Vi har været på skiferie(langrend) i Høvringen ved Rondane i Norge i 22 vintre. Vi har rejst i Norge, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Svejts og Østrig med børnene. 
I 2002 startede Lise og jeg med golf og medlemskab i Hjarbæk Fjord golfklub ved vor sommerhus. I 2010 skiftede vi til Mollerup GK i nærhenden af, hvor vi bor. Vi har været på en del golfrejser i Sverige, Tyskland og Frankrig. Vi nyder især 2 ugers ophold i golfresortet PontRoyal øst for Avignon i Provence i foråret. Jeg er medlem af et team, der vurderer golfbaner(Infogolf), og det betyder, at jeg spiller på mange forskellige baner, som jeg så skal vurdere.  
                       
Tlf. 8621 6648.   Mail:   Peter@Morthorst.dk  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar